1.10.06

Til boligen


Trænger du til lidt nyt over spisebordet? Og er du også ved at være træt af pop-bølgen af Herstals halogen spots i alle mulige, og umulige udformninger? Men hvis du samtidig gerne vil have noget lidt andet end Le Klint, eller det bedste fra Ikea, så er det måske en god idé at læse med her.
Den Danske designer Holger Strøm, laver de både lækre og sexy IQ-Lights. Det er en serie af lampeskærme, der alle sammen er samlet af de samme slags plastic-plader, der når man samler dem, skaber et såkaldt Interlocking System. Det er muligt at samle flere forskellige slags lamper, ud fra det sæt man køber, og så er de nemme at gøre rent.
Forhandleren Bald & Bang, har netop været på messe i London, med netop disse lamper, og det skulle eftersigende have været et brag af en succes! Vi er ikke i tvivl om hvorfor!

Prisen på disse lækre dansk designede og dansk producerede lamper er også yderst rimelige - de ligger fra ca. 400kr for de mindste, og op til 3500kr for den største, der måler ca. 1 meter i diameter.
Lamperne kan købes hos Bald & Bang Rømersgade 7, 1362 KBH K (på Israels Plads), og de kan ses her.

Etiketter:

newbie.dk