Kunsten er min mor mens musikken er mit livs kærlighed.

Nu starter første del af vores nyeste projekt! Vi tager en snak med markante personligheder, der på hver deres måde er med til at præge Danmark - og til at starte med København. Det handler om deres personligheder, deres kunst og om lidt af hvert og hvad som helst.

Første del er et interview med album debutanten, og multikunstneren Mani Spinx, der er blevet rost til skyerne af anmeldere landet over. Politiken gav ham fem ud af seks stjerner og kaldte ham årets debutant (jf. Politiken 07.09.2006) og vi er ikke uenige!
Albumet Post Modern Panic Attack er på gaden i dag.


• Beskriv din musik – hvad mener du adskiller den fra andre kunstneres musik?
Jeg forsøger generelt ikke på at adskille mig fra andre kunstnere men derimod nærmere på at omfavne og udforske så mange forskellige genrer og former som muligt. Som sangskriver og producer er jeg optaget af så mange stilarter at jeg ikke kan eller vil begrænse mig til et område. Musikbranchen er konservativ i forhold til stil, udtryk og indhold og har en tendens til at ville bure bands og solister inde i snævre genrebeskrivelser for at lette kommunikationen med forbrugerne. Hvis min musik skal adskille sig fra andres er det i ønsket om at nedbryde disse rammer fra tid til anden.
• Hvem er Mani Spinx?
mani spinx betyder alting og ingenting på alle sprog og intet sprog. Jeg er mani spinx og det er du måske også.
• Dit album hedder Post modern panic attack – hvad ligger der bag det navn?
Vi lever i en tid nogle vælger at kalde det ”postmoderne”, eller sågar det ”sen-moderne”.
Alt er på en måde prøvet før og mennesket står på sin vis overfor at skulle genopfinde sig selv og verden som fremtidsprojekt. Aldrig før har individet haft så stort fokus og fri rum i den kollektive bevidsthed. Som enhver ved, medfører frihed dog også usikkerhed, tvivl og angst. Jeg er interesseret i udvikling og bevægelse, og samtidig er jeg fascineret af vores svaghed og frygt.
Angst og depression er blevet en del af det moderne menneskes liv og må repræsentere en uligevægt i vores materielle og individuelle frihed. Der er noget både tragikomisk og stærkt i titlen, idet vores egen styrke altså bliver en svaghed. Dog udmønter svagheden sig altså i en ekstremt kraftfuld følelse som angst jo er. Til sidst kan titlen også blot forstås som den samlede betydning af 4 enkeltstående ord – Post: som i efter mine inspirationskilder. Modern: det nutidige. Panic: angsten og usikkerheden. Attack: den kraftfulde og aggressive overlevelse.
• Nogle kunne måske tolke dine sange som politiske eller samfundskritiske – kan der være noget om det?
Jeg er interesseret i bevægelse og udvikling på alle fronter. Hvad vil vi med vores tilværelse og hvad er rammerne for vore muligheder? Ønsker mennesket reelt at ændre sig mod det fremadrettede eller er vi tilfredse med det medieophedede superforbrug? Vi lader os fodre af med hjernedød underholdning og beruses af øget velstand alt imens en krig sejler ind ad bagdøren. Det er der ikke noget specielt nyt i, men burde vi netop ikke også derfor kunne gennemskue maskeraden. For at bevare samfundet må man ændre samfundet. Dette skal ske gennem transnationale forbund og demokrati skabt gennem demokrati. Jeg skriver hvad jeg ser, hvad enten det gælder samfundet eller kærligheden.
• I sangen Fuck, er du tydeligvis utilfreds. Jeg går ud fra at man skal høre den med et glimt i øjet, men hvad er det præcist du er utilfreds med?
Fuck repræsenterer en form for nuanceret ensidighed. Sangen er ensidig fordi den er usaglig, grov og delvist ignorant. Alligevel rummer den jo meget komplekse problemstillinger og er serveret dybt (selv)- ironisk. Jeg er på sin vis utilfreds med alting og træt af andres og mine egne problemer, og det er den følelse jeg forsøger at beskrive i sangen. Det er befriende at kunne sige at man (i hvert fald et kort øjeblik) er ligeglad med lungekræft og junkier og modeverdenen, for så selvfølgelig til sidst erkende at hvis man siger ”fuck” til alt, siger man det også til sig selv.
• Hvorfra får du din inspiration?
Mine tekster tager udgangspunkt i mit liv og i den verden jeg ser. Jeg forsøger at arbejde meget umiddelbart og skriver hvad der falder mig ind. Rent musikalsk inspireres jeg af begivenheder og af andres værker. Som jeg har sagt før er jeg opsat på at udforske mange forskellige former for produktioner og stilarter. Dette gør sig også gældende i forhold til inspiration. Helt konkret er jeg påvirket af Bob Dylans evne til, især før i tiden, at indspille meget impulsivt og desuden er Brian Wilson fra The Beach Boys en fascinerende producer.
• Hvilke danske kunstnere identificerer du dig bedst med?
Jeg identificerer mig ikke med en specifik kunstner eller gruppe men er glad for at den danske scene synes at være i kreativ vækst.

• Du laver også kunst, hvor fraser fra din musik går igen. Ligger der en tanke bag dette? Og i givet fald hvilken?
Igen må jeg erkende at jeg ikke er god til at adskille de forskellige former fra hinanden. Både kunsten og musikken er udtryk for mig som person og derfor optræder de samme dele selvfølgelig på begge sider af hegnet. Jeg synes det er interessant at kunne gå på opdagelse i kunsten, og der finde brudstykker af musikken, samt at kunne finde dele af kunsten i musikken. Dette er ikke fra starten et koncept jeg har opfundet, men det er klart at det efterhånden bliver en integreret del af mit samlede kunstneriske virke.
• Hvilket udtryk vil du gerne have frem i din kunst og din musik?
Der findes ikke et samlet udtryk jeg ønsker vægtet højere end andet. Jeg arbejder med det der optager mig i en givet periode, men forsøger ikke at hænge fast i et bestemt udtryk.
• Hvad betyder mest for dig, din kunst eller musik? Eller skal det simpelthen opleves samlet?
Det skal opleves samlet eller hver for sig. Det er ikke så vigtigt om man forholder sig til de to ting ud fra hinanden eller om man kun kender til den ene side. Jeg har altid elsket at tegne og male, men musikken er for mig en endnu stærkere måde at kommunikere mine følelser og tanker på. Kunsten er min mor mens musikken er mit livs kærlighed.
• En finger på pulsen på den danske musik scene lige nu – hvor bevæger vi os hen ad mener du?
Dansk musik er på vej frem fordi det er gået op for os at originalitet virker bedre end en dårlig kopi. I lange, lange tider har megen dansk musik forsøgt at imitere toppen af den engelske og amerikanske hitliste, uden nogen form for succes. Det er en misforståelse at tro, at man kan sælge amerikanerne en halvskidt dansk udgave af Nirvana et halvt år efter Nirvana har hittet.
Endelig er vi på vej med mange nye originale bands, der som udgangspunkt tør være anderledes og derved skaber et originalt udtryk Svenskerne har i årtier været dygtige og kloge nok til at turde satse på deres eget udtryk. Det virker faktisk som om at den danske musik scene er på vej fremad med den samme model som trinbræt.