30.10.06

Manglende slipsrespekt

Det hører ikke længere til sjældenhederne at man oplever mænd med slips der bærer præg af at have ligget bundet i en skuffe, lige klar til at trække over hovedet ved næste lejlighed. Sjusk siger vi bare! Det ses tydeligt når slipset er krøllet og foldet, og der er ingen undskyldninger! Det sker ikke bare fordi selen i bilen lige har siddet forkert - det er ren dovenskab! Allerbedst ville det være hvis slipsene hang på, dertil indrettede, slipsebøjler, og at de blev bundet fra gang til gang.

Det er ikke kun silketrådene i dyre silkeslips som er sarte og kræver påpasselighed, men alle slips ødelægges over tid ved sådan en respektløs omgang. Det mindsker simpelthen levetidenen for dit slips hvis du lader det ligge bundet efter brug.

Vi synes at det er synd og skam, og da flere og flere vælger at ofre penge på flotte, dyre og lækre kvalitetsslips, vil vi her opfordre til at lære en knude eller to man kan bruge til forskellige lejligheder - på den måde bliver det ren rutine at binde slipset ordentligt og man har derudover mulighed for at udtrykke flere forskellige stile - drenget og smart eller formel og fornem. Alt for mange mænd kan ikke binde en ordenlig knude - selv nyhedsoplæsere på DR1 Nyhederne! Alle slips fortjener en velbundet knude - hver gang!

Skulle du høre til gruppen af læsere der nu sidder med dårlig samvittighed, er du blot interesseret i at genopfriske gamle velkendte knuder eller har du lyst til at lære nogle nye, så gør dig selv og dine slips den tjeneste at bruge lidt tid på de følgende links. Her vil du finde guides til at binde en lang række knuder. Og hvis du virkelig vil gøre en forskel, så køb en slipsebøjle.

Er du mere videnskabeligt interesseret kan vi anbefale disse beregninger.

Slipseknuden.dk
e-slips.dk

Rigtig god bindelyst herfra.
newbie.dk