20.11.06

Klæd dig ordenligt på til vinter




På trods af varmerekord i oktober, og en ganske lun november ind til videre, kan vi ikke komme uden om, at vinteren er ved at være over os. Derfor er det også vigtigt at man klæder sig varmt på, og man behøver ikke nødvendigvis ligne en alt for dansk turist, på skiferie i Norge, for at kunne holde varmen.
Et godt udgangspunkt er en god varm sweater, og vi har faktisk i Danmark et græsrods mærke, der meget pludseligt og mere eller mindre tilfældigt, er braget igennem på den internationale modescene. Det lille firma S.N.S. fra Herning, der håndsyr og signere alle deres produkter, har siden 1931 leveret varme sweatre til sømænd og fiskere. Det gør de for så vidt stadigvæk, nu levere de så også til nogle af de hotteste modeforretninger verden over. Barneys i New York, Como Corso i Milano, Colette i Paris og Japanske Commes des Gacons har alle taget de danske trøjer til sig - så der er vist ingen tvivl om hverken kvalitet, eller popularitet!

I Danmark fås trøjerne bl.a. hos Pede & Stoffer, Storm og www.woodwood.dk. Sidstnævnte har været med til at producere et lille oplæg af trøjerne, men i nogle vilde pangfarver.


Kombinér sweatshirten med enten en trenchcoat eller en kort peacoat, der i denne sæson gerne må være i tweed eller sildebensdesign. Farvemæssigt er der ikke rigtig nogle regler, men har du valgt en sweater med meget 'larm' på, så hold dig til en enkel coat.

Er man ikke villig til at betale helt så meget for en strik, så er det altså ikke kun S.N.S. der duer - Træk din gamle sweater på, og lad bare skægget stå, så er du klar til at gå vinteren i møde!

Billeder fra www.sweatermarket.dk
newbie.dk